Hej klubmedlemmer
Vi har brug for nogle tovholdere til vores stævnecafeteria.
HVAD GÅR DET UD PÅ?
Som tovholder skal du sørge for, at stævnecafeteriaet bliver sat op, holde øje med at der er frisk kaffe på kanderne, og at tingene "glider" i cafeteriaet, mens stævnet er i gang. Og endelig skal der ryddes op og væk, når stævnet er slut.
Du skal IKKE
Som tovholder er du IKKE ansvarlig for indkøb. Vi har købt stort ind af slik, drikkevarer, kaffe, krus m.m., så alt dette er på plads. Desuden uddeler vi opgaven med at bage og lave sandwich m.m. Og Susan er altid en knag til at fylde fryseren med toast, som vi bare kan hente.
Salg i cafeteriaet giver en god indtjening til klubben. Ud over at give en hånd til klubben, er det hyggeligt, og du møder en masse dejlige ryttere.
Akut har vi brug for hjælp til dressurstævnet den 7. og 8. november. Det er to lange dage, og vi forestiller os derfor, at man fx er to til at dele opgaven pr. dag, dvs. en der tager formiddagstjansen, og en der tager eftermiddagen og sørger for lukning.
Foruden dressurstævnet i november har vi også to stævner i december måned - og der planlægges yderligere 4-5 stævner i foråret. Hvis vi er nogle stykker, der deler tovholdertjansen, bliver det sjovere og mere overkommeligt for os alle.
Har du lyst til at være med - eller nogle spørgsmål?
Så skriv til Vibeke på salmon@webspeed.dk eller ring 2076 3249. Eller fang mig, når jeg er på gården.
Mange hilsner fra cafeteriadamerne
Mette (Marie, Blackie) og Vibeke (Marika, part Komet)
|